Dødsfald

Dødsfald
Ved dødsfald kan der rettes henvendelse til en bedemand eller begravelsesforretning, som herefter tager sig af det videre fornødne.

Ønsker man helt eller delvist selv at forestå det praktiske omkring bisættelsen/begravelsen, kan man rette henvendelse til kirkekontoret eller til én af præsterne.
Dødsanmeldelse skal ske på borger.dk

 

Kirkelig begravelser/bisættelser
Var afdøde medlem af Folkekirken, kontakter den præst, der skal forestå den kirkelige handling, de pårørende med henblik på en samtale.
Læs mere om kirkelig begravelse/bisættelse hér.

 

Ikke-kirkelige begravelser/bisættelser
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, vil dette normalt blive fortolket og respekteret som et ønske om, at afdøde ønskede en ikke-kirkelig begravelse/bisættelse, dvs. ikke ønskede en præsts medvirken.

 

Praktisk ved dødsfald
Der er mange praktiske ting at tage stilling til, når én af ens nærmeste dør.

Erfaringen viser, at de fleste foretrækker at lade en bedemand ordne papirerne i forbindelse med dødsfald, men ønsker man helt eller delvist selv at stå for det praktiske omkring begravelsen/bisættelsen, er man naturligvis altid velkommen til at kontakte præst eller kirkekontoret, der kan rådgive om udfyldelse af dødsanmeldelse, der sker på borger.dk

Ønsker man at en præst skal forestå begravelsen, så aftales en tid for en samtale som kan være enten ude i hjemmet eller hos præsten.
Her vælges der salmer til begravelsen - og man snakker bl.a. om begravelseshandlingen.