Fastelavnsfest

Fastelavnsfest

Festlig fastelavn i Sankt Andreas Kirke

Hvert år holder vi fastelavnsfest i Sankt Andreas Kirke:
Fastelavnslørdag kl. 14:00.

Vi begynder med en børnegudstjeneste i kirken.
Herefter er der gjort klar til at slå katten af tønden - børn og voksne hver for sig.

Vi byder på fastelavnsboller og noget at drikke for børn og voksne.

Alle er velkommen til gudstjeneste og tøndeslagning
- udklædt såvel som ikke udklædte

Børnejul for de mindste

Børnejul for de mindste

Børnejul i Sankt Andreas Kirke

Børnejul er en  hyggelig og festlig julegudstjeneste tilrettelagt for børn, som endnu ikke er begyndt i skole.

Børn fra områdets dagplejere, vuggestuer og børnehaver samles, og ved hjælp af sang, dukker og frivillige genopfrisker vi fortællingen om Maria og Josef på den lange vej fra Nazaret til stalden i Betlehem.

Nordbyens juletræ

Nordbyens juletræ

En hyggelig eftermiddag mellem jul og nytår på Nørrevangsskolen.

Kl. 13:00 Dørene åbnes til hallen, og der serveres risengrød til alle.

I løbet af dagen kan du bl.a. opleve følgende:
Juleshow, sanglege omkring juletræet, godtepose og pølser.
Der er kaffe og småkage til de voksne.

Arrangementet er gratis.

Billetter til børn (til godtepose) kan hentes på kirkekontoret senest midt i december.

Bag arrangementet står:
Sankt Andreas Kirke, Fontænen og Andreaskirkens Juniorklub.

Pengene til festen er givet af:
Skt. Andreas Sogns Menighedspleje/Kirkens Genbrug, Lions Club og Sankt Andreas Kirke.