Beskrivelse og historie

Beskrivelse og historie

Velkommen til en rundtur i Sankt Andreas Kirke

Beskrivelse af kirkebygningen
Bygningen består af en høj væg mod øst og et skråt tag med tre rækker lave vinduer mod vest. Mod syd er der et smalt vindue, der går fra gulv til loft. Dette vindue kaster lys ind langs den høje væg bag alteret og danner kontraster og skygger i murstenene.
Denne del af bygningen rummer selve kirkerummet. Den øvrige del af bygningen har fladt tag og rummer menighedslokaler, "våbenhus", konfirmandlokaler, kontorer osv. Kirken er handicapvenlig. Der er adgang med kørestole overalt, og handicaptoilet forefindes.
I midten af bygningen er der en åben atriumgård med glaspartier hele vejen rundt. Kirken er bygget af røde mursten, som er synlige både udvendig og indvendig. Gulvbelægningen er moccafarvede klinker, der har facon som mursten.
Et lille klokketårn rummer de to klokker, som er fremstillet i England på verdens ældste klokkestøberi. Der er automatisk klokkeringning. Begge klokker ringer samtidig, men med lidt forskellig hastighed. Dette giver en særlig lydeffekt, idet de to klokkers lyde med mellemrum "ramler" sammen. De ni bedeslag slås kun af den ene klokke. Pengene til den største klokke var en gave fra en lille søndagsskole.

Forgangen
"Våbenhuset" fungerer som kirkens dagligstue. Her er borde og stole, skiftende kunstudstillinger, og en reol til diverse opslag og tidsskrifter. Her samles kirkegængerne til "kirkekaffe" efter gudstjenesten. Rummet er også et naturligt mødested for folk, der bare vil kigge ind.
Ved siden af "våbenhuset" er der et "dåbsværelse", hvor dåbsfamilierne kan opholde sig, indtil de går ind i kirken til barnedåben.

Menighedslokaler
Selve kirkerummet kan forlænges med to tilstødende rum ved større arrangementer.
Når foldevæggene er lukkede, bruges rummene til konfirmandundervisning, møder og sammenkomster.

Kælderlokaler
Nogle af kælderrummene er indrettet til mødested for det frivillige kirkelige børne- og ungdomsarbejde i FDF, samt kirkens juniorklub.

Kirkerummet
Et rum må være udstyret med nogle specielle ting for at kunne fungere som kirke og danne ramme om gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Kirkerummet i Skt. Andreas Kirke er et meget venligt og varmt rum med sine røde vægge og indirekte belysning fra skjulte vinduer.

Korset
For enden af den brede gang op mod altereret det store trækors, der oprindeligt var tænkt som den eneste udsmykning i kirkerummet. Korset er mørkt set fra menighedens side, men via lysindfald fra det høje sydvindue er der lys bagved det. Arkitektens mening med det var, at det skal fortælle os, at korset ofte kaster sin skygge over den vej, vi skal gå gennem livet. Og det skal minde os om, at vi går under korset til døbefont og nadverbord.

Alteret
Alterbordet er enkelt, fremstillet af røde sten og med en bordplade af limtræ. Det står stort og solidt plantet - som en klippe - et bord, man trygt kan komme til.

Prædikestol
Prædikestolen er muret op af de samme røde mursten som kirkebygningen. Prædikestolen er anbragt på gulvet i koret, og det medvirker til at bibringe den jævne og trygge stemning, der råder i rummet.

Døbefont
Døbefonten er en meget smuk og meget gammel granitfont, som i en del år har stået i kælderen på Kulturhistorisk Museum i Randers. Ingen ved præcist, hvor gammel den er, men man ved, at den stammer fra Kastbjerg Kirke. Med stor velvillighed fra Kulturhistorisk Museums side har fonten fået sin plads i Skt. Andreas Kirke, hvor den minder menigheden om, at den kristne kirke har levet i det danske folk i mange århundreder.
Dåbsfadet, et tinfad, er en gave fra et medlem af menigheden. Det er skænket ved indvielsen af kirken.

Udsmykning
Ved indvielsen af kirken i 1971 var der ikke megen udsmykning. Man valgte dog at lade Andreaskorset være det symbol, som skulle kendetegne kirken, og dermed finder vi det mange steder i dag.
I 1993 blev kirken tilført et altertæppe, vævet og designet af Inge-Lise og Flemming Bau. Altertæppet er en del af et større udsmykningsprojekt med billedtæpper ved de tre centrale steder i rummet - alteret, døbefonten og prædikestolen. Første del af udsmykningen blev finansieret ved indsamlinger i menigheden. Og i 1998 blev hele projektet fuldført, takket være en testamentarisk gave.

Altertæppet
Altertæppet er trefløjet og udnytter højden i rummet, og de skrå linier fra tagkonstruktionen går igen her. De øvrige tæpper stræber hen imod og op imod dette.
Altertæppets farver er domineret af violet, rødt og hvidt. Motivet på tæppet - de seks ansigter og seks hænder på hver sin side af det midterste røde felt og over dette en lysende "blomst", en mandorla, kredser umiddelbart om nadveren og om opstandelse og Kristi Himmelfart. Da der er mange fortolkningsmuligheder i det, vil man også kunne finde symboler for jul og påske i tæppet.

Dåbstæpper
Dåbstæpperne, der beklæder de to vægge omkring døbefonten, er domineret af lyse og gyldne farver og skaber derved et særligt rum af varme og lys til dåbshandlingen. Motivet på dåbstæpperne er en stærk bevægelse. En bevægelse mellem det jordiske og det himmelske - en åben form, en skål måske - der tager imod og dermed giver forbindelsen til altertæppets hænder. Mellem tæpperne her er der tre kobberlamper med levende lys - dåbslys, som genspejler lyset fra kirken.

Prædikestolstæpper
Prædikestolstæpperne er, i modsætning til de øvrige tæpper, placeret lavt og er i tæt kontakt til gulvet, hvor vi befinder os. Den dominerende farve er blå med lidt rødt i, og formerne er her geometriske. På antependietæppet (tæppet på forsiden af prædikestolen) er en lysende femkant symbolet på Menneskesønnen. På tæppet bag prædikestolen er trekanten -Treenighedssymbolet, og her finder vi også Andreaskorset.

Belysning
I 1997 fik kirken ny belysning. På grundlag af tanker i menighedsrådet udfærdigede Flemming Bau, Århus, en plan over ophæng af pærer. De yderste rækker pærer danner Andreas-korset. De indre forskudte pærer danner stjernehimlen. Materialet er messing, og produktionsstedet er Scan Metal i Tønder.

Orgel
Orglet er anbragt over alter og prædikestol i nordsiden af kirken. Orglet er bygget hos P.G. Andersen og afleveret i 1974. Det har 25 stemmer, to manualer og pedal.

Indsamlingsbøsser
Ved indvielsen af Skt. Andreas Kirke i 1971 var en af gaverne 2 indsamlingsbøsser, som nu hænger på hver sin side af den store indganggsdør. Indsamlingsbøsserne var en gave fra Sct. Peders Kirke. De er, som symbol på det nære slægtskab med dette sogn, fremstillet af gamle egetræsdøre fra Sct. Peders Kirke.

Altersølv
Altersølvet er her ikke fremstillet af sølv, men støbt i tin og smykket med Andreaskorset. Udførelsen er meget enkel.

Messehagler
Messehaglerne er - lige som vægtæpperne - udført af kunstnerægteparret Inge-Lise og Flemming Bau, Århus.
Messehaglernes fællestræk:
Rygmotiverne er som altertavletæppet opdelt i tre baner og giver samme opadstræbende bevægelse. Ved alle fire hagler er hovedmotivet opbygget S-formet, en antydet henvisning til Sanctus Spiritus, Helligånden.
Alle forsider bærer Andreaskorset, der dannes af forskellige farveforløb.

Gylden
Fugle, menneskesjæle, der søger mod solen.

Grøn
I grønblåt vand ses en fiskestime, der leder tankerne hen på disciplen og fiskeren Andreas.

Violet
To torneranker slynger sig om hinanden, og to af tornene danner øverst et lille kors.

Rød
Helligånden, i form af duen, anes foroven omgivet af ildtunger, der samtidig minder om strømme af blod.

Teknik
Haglerne er vævet på silketrend med uld. Ryggenes billedmotiver er fremstillet ved hjælp af en speciel akvarelbemaling af opspændte islætstråde før indvævningen. Derved opnås en diffus, levende og transparent virkning.

Stolestager
Kirken fik i 2009 fremstillet forgyldte messinglysestager til stolerækkerne. De bruges ved særlige lejligheder, f. eks. ved gudstjenesten julenat og i forbindelse med Alle Helgen.
Specielt om aftenen er stagerne meget smukke, når lyset fra dem breder sig ud i kirkerummet og blander sig med skæret fra andre levende lys.
Stagerne er fremstillet på Krogsgaards Maskinværksted, Læborg.

Andreashuset
Sammenbygget med kirken er den nu tidligere præstebolig.
Præsteboligen blev nedlagt i 2014 og efter istandsættelse og enkelte ændringer, så bygningen er godkendt til offentlige møder, blev Andreashuset indviet af Provst Klaus Friisman efter gudstjenesten søndag 7. juni 2015, hvor det blev fejret med hotdogs fra opstillet pølsevogn og Cocio.